Kinesisk forening inviterer til Happy Moon Festival

Kinesisk forening inviterer til Happy Moon Festival

18. septemberSønderborg

Syddansk Kinesisk Forening står for Happy Moon Festival den 1. oktober i Alsion – og det er samme dag, som Kina fejrer Nationaldag, skriver foreningen i en pressemeddelelse.

Døren til lokale U 109 åbnes kl. 12.30 og der er officiel velkomst en halv time senere.

En del af arrangementet er en kagedyst, hvor forhåndstilmeldte “bagere” medbringer en hjemmelavet kage – og der stemmes om, hvilken af dem, der er bedst.

Der vil også være noget for øregangene – der skal nemlig synges karaoke.

Der er plads til 10 bagedystdeltagere – og de skal senest den 22. september melde sig på mail: sdk2016@outlook.com og det skal karaokesangerne.

For at deltage i Happy Moon skal der betales entré – og det gøres på konto 9570-12336276.

Skriv navn plus NAT2017 i forbindelse med overførslen af penge.

Priser:

Voksne 30 kr. Børn op til 12 år 20 kr.

Medlemmer af Syddansk Kinesisk Venskabsforening sparer 10 kroner og deres familiemedlemmer slipper ind for 20 kroner.

Frivillige hjælpere skal ikke betale.

Link: https://www.sonderborgnyt.dk/kinesisk-forening-inviterer-til-happy-moon-festival/