Syddansk kinesisk forening er klar til endnu et år

Gemt under Frivillige, Sønderborg

 

Omkring 60 medlemmer af Syddansk Kinesisk Forening brugte en del af deres lørdag i Restaurant Peking i Sønderborg, hvor der var kaldt til generalforsamling.

Foreningsformand Fei Yu. Foto: Hans Lehmann

“Det har været ganske roligt og i hvert fald udramatisk. Bestyrelsen forsætter med samme bemanding”, siger bestyrelsesmedlem Hans Lehmann til SønderborgNYT.

Bestyrelsesformand Fei Yu sagde i sin beretning, at 2016 er brugt på at både bestyrelse og forening skulle finde sine ben, altså et ståsted.

“Men i år kommer der flere arrangementer”, sagde formanden.

Generalforsamlingen var ganske livlig, fordi der var ret mange mindre børn med. Og der blev ikke tysset på dem, når de rendte rundt og legede før, under og efter generalforsamlingen.

Både danskere og kinesere kan være med i Syddansk Kinesisk Forening og bidrage til kulturudvekslingen.

link:

Syddansk kinesisk forening er klar til endnu et år

Photo link: https://www.facebook.com/pg/6400nyt/photos/?tab=album&album_id=1450096515040908

 

 

NYTÅRSARRANGEMENT

SYDDANSK  KINESISK  FORENING  INVITERER  TIL  NYTÅRSARRANGEMENT

Syddansk Kinesisk Forening inviterer til underholdning i anledning af det kinesiske nytår.

Arrangementet afholdes på Peking Restaurant, Sønderborg.
lørdag den 14. januar 2017 kl.12:30 til 15:30
hvor der vil være forskellige aktiviteter inspireret af det kinesiske nytår.
Der vil være fællesspisning, 149 kr. for medlemmer og 199 kr. for ikke-medlemmer.
Alle med interesse for Kina og kinesisk kultur er velkomne.
Tilmelding kan ske på https://kultursonderborg.nemtilmeld.dk/28/
Syddansk Kinesisk Forening blev stiftet i april 2016 af en gruppe kinesere,
der bor i Sønderborg-området.
Foreningen, der har kinesiske og danske medlemmer, har været meget aktiv med
forskellige arrangementer for foreningens medlemmer i løbet af 2016.
Det er foreningens ønske at udbrede kendskabet og interessen for Kina og kinesisk kultur
til en større offentlighed. Derfor inviteres alle til at komme til dette arrangement.

Forinden kl. 11:00 mødes medlemmerne til foreningens generalforsamling.
Pressekontakt: Jens Knudsen tlf. 5150 5333

Sønderborg  d.12.01.2017
Bestyrelsen for SDKF
Hjemmeside http://sdkf.dk