Syddansk kinesisk forening er klar til endnu et år

Gemt under Frivillige, Sønderborg

 

Omkring 60 medlemmer af Syddansk Kinesisk Forening brugte en del af deres lørdag i Restaurant Peking i Sønderborg, hvor der var kaldt til generalforsamling.

Foreningsformand Fei Yu. Foto: Hans Lehmann

“Det har været ganske roligt og i hvert fald udramatisk. Bestyrelsen forsætter med samme bemanding”, siger bestyrelsesmedlem Hans Lehmann til SønderborgNYT.

Bestyrelsesformand Fei Yu sagde i sin beretning, at 2016 er brugt på at både bestyrelse og forening skulle finde sine ben, altså et ståsted.

“Men i år kommer der flere arrangementer”, sagde formanden.

Generalforsamlingen var ganske livlig, fordi der var ret mange mindre børn med. Og der blev ikke tysset på dem, når de rendte rundt og legede før, under og efter generalforsamlingen.

Både danskere og kinesere kan være med i Syddansk Kinesisk Forening og bidrage til kulturudvekslingen.

link:

Syddansk kinesisk forening er klar til endnu et år

Photo link: https://www.facebook.com/pg/6400nyt/photos/?tab=album&album_id=1450096515040908