Syddansk-kinesisk forening stiftes

Efter fejringen for femte år i træk af det kinesiske nytår i Sønderborg stiftes Syddansk-Kinesisk forening.

Da kinesere verden over 8. februar sendte deres nytårsraketter til vejrs, trådte de ind i ”Abens År”.

Sønderborg Kommune har for femte år i træk fejret det kinesiske nytår med Kinesiske Dage. Det er sket over flere uger, og fejringen  åbnede med gratis nytårsshow, som var en gave fra den kinesiske ambassade i Danmark. Derefter er fulgt en række arrangementer, deriblandt erhvervsforedrag, et te-arrangement i Ungdomscafeen og udstillingen “China Garden 2016” i Skulpturpark Augustiana.

Interessen for Kina er år for år blevet større og større. Derfor er en Syddansk-Kinesisk forening i Sønderborg i sin vorden, og folkene bag inviterer alle interesserede til den stiftende generalforsamling lørdag 9. april kl. 13 – 15 på Sønderborghus. Se evt. mere om dette HER

Kinesisk nytår artikel indhold

Link: http://sonderborg.dk/da/content/syddansk-kinesisk-forening-stiftes